Byg med ler – i nissehøjde
29. maj - 1. juni 2025, kl. 11 – 17
Nisser ved, at huse skal bygges af og med naturen. Hvis moderjord siger nej, så bliver huset aldrig til noget. Men hvordan bygger man egentlig et hus, der ikke belaster moderjord mere end nødvendigt?
I Kristi-himmelfartsferien er teltet ved festpladsen i Den Gamle By omdannet til en byggeplads for nissehuse. Nisserne fra Koglekjøbing får en opgradering, så mens de er bortrejst, har de brug for din hjælp til at bygge deres nye nissehjem til jul.
Prøv at lave lersten til de små huse, blande lermørtel, mure vægge op og lege med teknikker og materialer fra naturen.
Biogene materialer
Er du et lidt større legebarn? Så synes du måske det er sjovt at vide lidt om de biogene materialer, nisserne så godt kan lide. I dag tror mange, at især ler ikke har gang i moderne huse. Men ler, træ og tagrør er centrale byggematerialer i fremtidens bæredygtige byggeri, da de er biogene, regenerative og nærmest ikke udleder CO2. Det kan du blive klogere på i denne weekend, mens børnene leger med ler.